+45 3021 9686   |   yoga@yogamatha.dk

Yogaretreat på Samsø

Lær at leve yoga

– Dage med Swami Tattvarupananda d. 19.-25. marts 2020 på Mellem-rummet 

Varighed: 7 dage

Dato: 19.-25. marts 2020

Pris:
Standardværelse 3 pers.: 7.995 kr.
Dobbeltværelse: 8.645 kr.
Enkeltværelse: 9.795 kr. (begrænset antal)

Depositum: 2.000kr. betales ved tilmelding. Restbeløbet betales senest 6 uger før retreatet starter

Transport: I prisen er inkluderet:

  • Ved fly: Billund lufthavn-Mellem-rummet t/r
  • Ved tog: Horsens st.-Mellemrummet t/r
  • Hvis du kommer fra Sjælland, er du velkommen til at møde os i Billund eller på Horsens st.
  • Ønsker du selv at arrangere transport kan du finde yderligere info her: https://www.visitsamsoe.dk/transport/. Bemærk, at prisen er den samme, uanset om der ønskes transport eller ej.

Undervisere: Claes og Anette, yoga matha og Swami Tattvarupananda Saraswati

Yogaundervisning: Åben for alle niveauer

Sprog: Undervisningen foregår på et letforståeligt engelsk

Sted: Mellem-rummet, Samsø

null

Føler du dig nogle gange ”lost” og har brug for ny inspiration?

null

Savner du et andet perspektiv på nogle af livets store spørgsmål?

null

Vil du at have tid til at sænke skuldrene, og ønsker du at føle dig god nok?

Vi er glade for at kunne invitere dig med til det skønne retreatsted Mellem-rummet på den idylliske ø, Samsø. Her får du chancen for at kigge lidt dybere, mærke følelsen af at være forbundet og omsluttet. Vi giver dig her dig en unik mulighed for at falde ind i dig selv, falde til ro og reflektere over dybe spørgsmål.

Hjertet i dette retreat er den ældgamle indiske visdom, og vi arbejder både fysisk og mentalt med at åbne sindet og kroppen, så du kan tage den viden ind, som Swami Tattvarupananda tilbyder dig.

Swami Tattvarupananda er en kendt lærer i yogafilosofi og Vedanta, og han er en sand mester til at fortælle historier. Han har en enkel, humoristisk og direkte måde at undervise på og viser en sådan indlevelse og engagement i sin undervisning, at man ikke kan undgå at blive grebet. Swami Tattvarupananda har evnen til at gøre vanskelige og abstrakte emner som ”hvem er jeg” og ”hvad er meningen med livet” forståelige ved hjælp af hverdagssituationer og analogier, som vi alle kan relatere til.

Når du efter Swami Tattvarupanandas undervisning, har brug for at komme fra hovedet og ned i kroppen, for at blive groundet og mærke dig selv, er det tid til en yogaklasse. Her vil du under retreatet møde både Anette og Claes som undervisere. Vi har hver vores stil og tilgang til yogaen, men fælles for undervisningen er, at vi begge søger at skabe et sikkert sted, og en undervisning, hvor alle kan være med.

Du vil opleve Anettes bløde, blide og nærende Hatha yoga, som afhængigt af deltagernes niveau kan blive til en mere krævende og fysisk klasse, hvis det passer ind. Hvad der dog er vigtigst for Anette, er at møde alle der, hvor de er, så ingen føler sig udeladt. Nøgleord for Anettes klasser er tilstedeværelse, sikkerhed, tillid og bevægelse mod en dybere forbindelse med dig selv.

Claes begynder altid sin klasse med en indisk chant for at berolige og åbne sindet. Sangen hjælper med at sætte tankerne lidt på standby, og det sætter stemningen for klassen. Med sindet åbent, roligt og fokuseret går klassen videre med åndedrætsøvelser og de mere fysiske øvelser. Det er en klasse i roligt tempo hvor målet er at vende sanserne og opmærksomheden indad. For Claes virker yoga på mange niveauer, og det er både en fysisk, mental og åndelig praksis.

Under retreatet vil du udover yogatimer og Swami Tattvarupanandas undervisning have rig mulighed for at gå ture ved stranden, fordybe dig i en bog eller blot nyde det sociale samvær. Tiden er din, og der er ikke noget, du skal nå.

Du vil hver dag blive forkælet med 3 lækre vegetariske måltider, og der vil være kaffe/te, frugt og snacks i løbet af dagen.

Rygning er tilladt udendørs på et anvist sted. Alkohol er ikke en del af dette retreat, da vi ønsker at holde hovedet og sanserne friske.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Samsø og til at dele skøn yoga og Swami Tattvarupanandas undervisning med dig. Vi er meget taknemlige over, at han har valgt at besøge os her i Danmark, så vi sammen kan nyde godt af denne gamle visdom.

Se mere om Swami Tattvarupanandas liv, virke og godgørende míssion for at give indiske børn en bedre start på livet her https://jjkgurukulam.org/. Vi er glade for at kunne bidrage til Swami Tattvarupanandas mission ved at donere 50 % af overskuddet fra dette retreat.

Namasté
Anette og Claes


 

Udtalelser fra sidste års event med Swami Tattvarupananda

“I maj sidste år deltog jeg i en del af Yoga Mathas workshop hvor Swamiji var på besøg. Det var en dejlig og meget inspirerende oplevelse at møde Swamiji og at lytte til hans beretning om yoga. En meget klog, venlig og lun beskrivelse af “the yoga way of life”, smilende og helt uden løftede pegefingre. En dejlig lys og varm majdag med et berigende møde, som gav mig meget at tænke over og som gjorde mig glad.”
– Susanne


“Swami Tattvarupananda er en fantastisk formidler af yogaen. Han gør det på en letforståelig måde og ikke mindst med et glimt i øjet og fuld af humor.”
Kenneth