Workshop: Stilhed og væren

På denne workshop tager vi på en blid, mindful rejse indad og giver plads til stilheden. Vi mærker forbindelsen til hjertet og lader den indre visdom hviske til os, så du kan finde ud af, hvilke skridt du kan tage for at leve et liv med større integritet, respekt og omsorg for dig selv.

Workshop: Stilhed og væren

  • Har du ofte alt for meget at se til på dit job?
  • Føler du dig til tider utilfreds med og ked af dit liv, som det ser ud lige nu?
  • Føler du dig indimellem træt og drænet for energi? Og gør det, at du er sur, irriteret eller langer ud efter dine nærmeste, fordi du ikke har mere at give af?
  • Føler du ofte en forventning fra andre og dig selv om, at du skal klare det hele, for at du er god nok?

Kan du svare ja til spørgsmålene ovenfor? Så er du ikke er alene. Jeg har selv været der, og jeg møder mange, som er lige præcis der.

Du kan gøre noget ved det

Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det. Du behøver ikke blive ved at have det sådan. Men det kræver, at du bruger lidt tid sammen med dig.

Og det er lige præcis det, du skal i denne workshop. Her giver vi plads til stilheden og er sammen med os selv i denne stilhed, så du kan mærke, hvad det er, der dræner, og hvor og hvordan du kan vælge at gøre noget andet. I stilheden får du nemlig mulighed for at lytte – ikke til andre mennesker, men til dig, til dine behov, dine ønsker, dine drømme.

Din indre visdom visker til dig

I stilheden kan du begynde rejsen dybere ind til din kerne, til den, du er og til det, du er her for – og du kan finde forbindelsen til lige netop det. Når du bliver stille, når du er med dig selv, vil din indre visdom hviske til dig – fortælle dig, hvilke skridt du skal tage, for at du kan leve dit liv i den skønneste version af dig, i harmoni med dit indre og med den ydre verden, og du bliver klogere på, hvad du skal vælge til, og hvad du skal give slip på.

Kort sagt vil du i denne stille stund mærke en dybere forbindelse til dig selv og finde ud af, hvilke skridt du kan tage for bevæge dig henimod et liv med større integritet, respekt og omsorg for dig selv.

Vi bruger 3 timer sammen, hvor vi gennem blid, mindful yoga og meditation lander i os selv, mærker stilheden og mærker den dybere forbindelse til os selv, vores hjerte og vores indre visdom.

Det tager du med dig hjem

  • Konkrete spørgsmål til refleksion om, hvordan du finder ind til det, som gør dig glad og nærer dig.
  • En følelse af forbundethed
  • En dyb ro indeni
  • En følelse af ikke at skulle gøre noget for at være god nok

Praktisk

Dato: d. 3. Juni 2022

Tid: kl. 9.30-12.30

Sted: yoga matha, Østergade 7D, 1., 8600 Silkeborg

Pris: 449 kr.

Tilmeld dig her:

Jeg glæder mig til at dele en stille stund sammen med dig.

Namasté
Anette

Skru op for selvkærligheden

Du KAN få en hverdag fyldt med glædesbobler og stjernestøv, og hvor du ved at sætte dig selv i centrum, kommer til at rocke dit liv BIG TIME.

Ayurvedisk yogakonsultation

Giv dig selv en gave og bliv klogere på dig selv. Med en individuel konsultation hos Govind, er det hele dig, der er i fokus, og du går hjem med råd og redskaber, som du kan bruge i din hverdag. Govind hjælper dig til at skabe mere harmoni og balance i både krop og sind.

Den bedste fødsel

Med et grundkursus hos “den bedste fødsel” får du ejerskab til din fødsel. Her lærer du ikke om at føde – her lærer du at føde. Og du bliver gennem Gittes undervisning klædt godt på til at få indflydelse på, hvad du vil og ikke vil under din fødsel.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du være opdateret på kommende arrangementer og seneste nyt fra yoga matha?

Tilmeld dig vores nyhedbrev!