+45 3021 9686   |   yoga@yogamatha.dk

Online kursus: Næring til krop, sjæl og selvværd

Næring til krop, sjæl og selvværd

– yoga fra yderst til inderst

  • Er du pleaser med stort P?
  • Har du svært ved at sige til og fra?
  • Sætter du ofte andres behov over dine?
  • Får du dårlig samvittighed, når du sætter tid af til dig?
  • Og føler du tit, at det, du gør, ikke er godt nok?

Så er du landet det rette sted.

En rejse for og med dig

På dette 20 ugers online kursus tager jeg dig med på en rejse, hvor du lærer at sætte tid af til dig selv, mærke dig selv og prioritere dig selv, så du bliver bedre til passe på dig selv, sætte sunde grænser, træffe de valg, som gør dig godt, vælge dig selv til uden dårlig samvittighed, og i det hele taget være i og nyde din hverdag og dit liv hver dag.

På denne rejse hjælper jeg dig med at gøre op med gamle overbevisninger og måder at gøre tingene på. Du skal nemlig IKKE blive ved med at gøre ting, som ikke gør dig godt. Du skal nære dig selv, vælge dig selv til og gøre det, som DU mærker, er rigtigt for DIG. Og som en fantastisk sideeffekt smitter DET af på dit selvværd.

Styrk dit selvværd

Det er sådan, at når du mærker dig selv, når du vælger dig selv til og gør de ting, der er fuldstændig i overensstemmelse med dig og dit indre kompas, så nærer og booster du dit selvværd. Du fortæller dig selv, at DU er værd at bruge tid på, at DU er DET VÆRD.

Og DET styrker dit selvværd. Når du lytter til dig selv, når du ærer dig selv, når du anerkender dig selv for alt det, du gør, når du bruger tid på dig selv, så viser du dig selv, at du er noget værd. Og når du gør det, vil du mærke, at du stille og roligt får det bedre og kommer din usikkerhed på dig selv til livs. Ja, alting vil føles meget lettere i din hverdag, fordi du ikke hele tiden behøver at søge bekræftelsen af dit værd i dine omgivelser.

En fysisk og indre rejse

Vi kommer igennem kurset til at arbejde fra yderst til inderst, og det er en rejse, som handler om hele dig.

Du kommer på en fysisk rejse, hvor du ikke blot laver yoga for træningens skyld. Vi arbejder med kroppen igennem yogaen, og du vil komme til at styrke, strække og afspænde kroppen i hvert modul. Men du vil også blive klogere på dig selv og dine grænser på det fysiske plan. Jeg vil i hver session invitere dig til at være nærværende og mærke, hvordan yogaøvelserne påvirker dig og din krop. Og i dette nærvær vil du finde ud af, hvad kroppen vil være med til, og hvor den beder dig om at stoppe op og tage bestik af situationen, så du kan vælge det, som er rigtigt for dig og din krop lige nu.

I forlængelse af den fysiske rejse kommer du på en indre rejse. En rejse, hvor du tager emnerne i modulerne ind og integrerer dem på et dybere plan. Det mentale og det sjælelige plan. Du vil forstå både fysisk, mentalt og sjæleligt, at du ikke behøver at gå på kompromis med dig selv og dine egne grænser. Du vil forstå, at det er ok, at du prioriterer og sætter tid af til dig selv. Og du vil finde ud af, at når du har forstået det, så kan du begynde at handle anderledes. Når du handler anderledes, vil du få nye erfaringer, og de vil lande i din krop som ny visdom, som i sidste ende vil gøre det lettere at prioritere dig selv og vælge dig selv. Alt sammen så du fremover kan stå i dit eget strålende lys, mærke, hvad der er dig, og hvad du vil være med til, og vælge det til, som fylder dig med lys, energi og glæde.

Det vil ikke føles egoistisk

Du lærer at prioritere dig selv på en måde, hvor det ikke føles egoistisk, selvom det måske fra det sted, du er lige nu, kan føles sådan. Du vil finde ud af, at når du prioriterer dig selv, så bliver du ikke bare en gladere og mere levende version af dig selv. Det smitter også af på dine omgivelser og dine relationer, fordi du får så meget mere overskud og energi til de mennesker, du holder af, når du er i integritet med dig selv og gør det, som er godt for dig.

Kort fortalt; et kursus til dig, som ønsker at blive bedre til at mærke dig selv og vælge det til, som er godt for dig – til alles bedste.

Kurset kræver ingen forudgående viden til yoga – du skal bare have lyst til at være med og være åben for, hvad der præsenterer sig for dig igennem modulerne og kurset.

Jeg vil gerne, at du får den bedste oplevelse og mest muligt ud af kurset, så hvis du har spørgsmål eller bare har brug for at møde mig og blive helt sikker, så book en afklarende samtale via Zoom, og lad os få en snak om, hvor du er, og hvordan kurset kan hjælpe dig.

Jeg glæder mig SÅ meget til at være din rejseguide.

Namasté
Anette

Det kommer vi igennem

Kurset varer 20 uger og består af 10 moduler. Hvert modul varer 14 dage, så du har god tid til at undersøge, være med og integrere de ting, vi kommer omkring, i din hverdag.

Læs mere

Emnet for dette modul er at lande. Det er her, vi lander i kurset, får hilst på hinanden og begynder den rejse, vi skal på sammen. Det er også her, hvor DU skal finde ud af, hvad der skal til, for at du kan lande i dig selv hver dag. Når du lander i dig selv, bliver du mere centreret, og du vil bedre kunne mærke, hvor du skal sige ja, og hvor du skal sige nej. Når du lander i dig selv, bliver der mulighed for, at du kan lytte til, hvad din krop, dit hjerte og din sjæl guider dig til, og du vil blive langt bedre til at handle fra et sted, hvor du er i dyb forbindelse med dig selv og vælge det til, som er i integritet med dig.

Læs mere

Fundamentet for at vælge dig selv til på den gode måde er, at du begynder at mærke dig selv. Vi har derfor fokus på i dette modul at mærke alt, hvad der sker i krop og sind, så du bliver bekendt med og tryg ved følelsen af at mærke dig selv. Jo bedre, du bliver til at mærke dig selv fysisk, jo bedre vil du også blive til at mærke dig selv i andre sammenhænge.

Læs mere

I dette modul skal du lege detektiv og udforske dig selv og det, du oplever. Du lærer at se, hvad det gør ved dig, når du går med det, der føles godt, ligesom du bliver klogere på, hvordan du har det, når du går med det, der ikke føles helt rigtigt. Når du gennem dette detektivarbejde kan se og mærke, hvilke konsekvenser dine handlinger har, så kan du begynde at vælge noget andet. Og du vil blive bedre til at træffe beslutninger, som er i større overensstemmelse med det, som er godt for dig.

Læs mere

Du lander, du mærker, du udforsker, og nu er det tid til i dette modul at lytte og gå med det, som din krop, dit sind og dit hjerte fortæller dig. Gennem de sidste 6 uger er du stille og roligt begyndt at lære et nyt sprog – dit sprog. Det sprog, som din krop, dit sind og dit hjerte bruger til at give dig beskeder. Og på dette modul vil du blive bedre til at høre, hvad der bliver fortalt, at forstå signalerne, at lytte opmærksomt. Og når du gør det – når du virkelig bliver stille og lytter opmærksomt, så har du en guide i dig selv, som altid vil føre dig ad den vej, som er den rette for dig, og som hjælper dig til at vælge de ting til, som gør dig godt og fylder dig med energi og glæde.

Læs mere

Emnet for dette modul er anerkendelse. Her kommer vi til at dykke ned i og undersøge, hvor du i dag søger anerkendelse henne. Mange søger anerkendelse udenfor sig selv, og derfor er det interessant at kigge på, hvor i dine omgivelser du henter anerkendelse, og hvad det gør ved dig, når du hhv. får den og ikke får den. Du vil lære at trække det hjem til dig selv og finde ind til alt det, du kan anerkende dig selv for. Og det vil hjælpe dig til at sætte dig selv fri. Fri for at skulle tænke på, hvad andre synes om dig eller det, du gør. Og du kan i enhver situation tale dig selv op, fordi du altid kan finde noget at anerkende dig selv for.

Læs mere

Vi bliver aldrig fri for vores tanker og følelser. De følger os igennem livet. De er et livsvilkår, og vi er nødt til at acceptere, at vi vil møde både dejlige og svære følelser i perioder. Der, hvor det kan være en udfordring, er, når tankerne og følelserne sætter sig – enten fysisk som spændinger eller skavanker eller mentalt som vrede, magtesløshed eller en følelse af ikke at være god nok. I dette modul arbejder vi med bevægelse til at forløse såvel fysiske som mentale spændinger. Bevægelse er et redskab, som bringer velvære i kroppen, men som også bevæger dine tanker og følelser, skubber til dem, bringer dem et andet sted hen, stiller dem i et andet lys. Det hjælper dig til at se tingene fra en ny vinkel, se nye muligheder og finde nye løsninger, så du kan håndtere din hverdag på en ny måde, hvor du er centreret i og kommunikerer ud fra en dybere forbindelse til dig selv.

Læs mere

Hvordan finder du tid til dig selv i en tætpakket hverdag med job, børn, fritidsaktiviteter, indkøb og meget andet? Det er lige præcis det, vi tager op i dette modul. For de fleste af os kommer til at sætte os selv bagerst i køen og bruger kun tid på os selv, hvis der er tid til overs. I dette modul bliver du inviteret til at vende bøtten på hovedet og bruge tid på dig selv først. Du får hjælp til at finde tid i din hverdag, uden at du kommer til at føle, at du skal tage tid fra de ting, der ellers er vigtige for dig. Og du vil i processen opdage, at du får mere tid på hænderne, selvom du bruger mere tid på dig selv. Du vil også erfare, hvor meget det betyder, at du prioriterer tid til dig selv. Og hvordan tid giver mulighed for overgivelse, ro, at blive fyldt op og at give slip, så du kan gå hverdagen i møde med overskud og energi på kontoen.

Læs mere

I dette modul sætter vi fokus på næring og det at nyde, og du vil her finde frem til det, som bringer mere nydelse ind i dit liv. Store eller små ting, som du kan implementere i din hverdag for at fylde dig selv op.  Og du vil se, hvordan det, at du nærer dig selv, skaber store forandringer – ikke blot hos dig selv, men også i din relation til din omverden. 

Læs mere

Der er så mange ting at værdsætte i vores liv – også selvom vi måske har svært ved at se dem. Og derfor handler dette modul om taknemlighed og at værdsætte. Ikke blot det, du har lige nu, men også det, du ønsker dig af din fremtid. Taknemlighed kan ændre vores perspektiv – det sted, vi ser fra. Og det gør, at vi over tid bliver i stand til at se os selv, vores liv og andre i et andet lys. Du vil efter modulet mærke en større taknemlighed og glæde ved dit liv, som det er nu, og du vil vide, at det, du sender taknemlighed efter, vil vokse og blomstre. 

Læs mere

I dette modul træner vi den muskel, der handler om at blive ved, selvom vi ikke altid kan se resultaterne med det samme. Når vi har det svært eller gerne vil rykke os et andet sted hen, så er der en del af os, der gerne vil have, at det går hurtigt. Det skal helst ændre sig nu. Men når du vil ændre gamle mønstre, vaner, overbevisninger og din opfattelse af dig selv, så tager det tid. Og her kommer troen ind. Du har igennem kurset her plantet et frø, og du er begyndt at vande det, gøde og pleje det, og nu skal du blive ved. Du skal blive ved med at gøre arbejdet, for det er igennem vedholdenhed og tro, at vi rykker os til et nyt sted, hvor vi er i og handler ud fra en større overensstemmelse med os selv.

Det får du

  • 10 yogavideoer, hvor du nærer krop, sind og sjæl.
  • 10 live Q&A’s, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og hjælp til øvelserne i modulerne. Som udgangspunkt ligger disse om tirsdagen kl. 10.00-11.00. Hvis du ikke kan være med live, kan du stille dine spørgsmål inden Q&A-kaldet, og så kan det ses på replay efterfølgende.
  • Opgaver til hvert modul, som hjælper dig til at integrere den viden, du får, i din hverdag, så det ikke bare bliver endnu en ting, du godt ved og ikke får gjort, men i stedet bliver en indgroet og naturlig del af dit liv.
  • Videoer med tanker, inspiration, tips, råd eller vejledning.
  • Hjælpevideoer ved behov.
  • Lukket Facebook-gruppe, hvor du kan stille spørgsmål til mig, dele din rejse og være med til at heppe på de andre, som er med på kurset.
  • En livesession, hvor vi slutter forløbet af sammen.

Bonus: Back to basics

Et forløb med 10 videoer, hvor vi arbejder med teknikken i flere af de grundlæggende yogastillinger. Vi bruger her krudt på de enkelte stillinger, så du kan få dem godt ind under huden og komme til at føle dig (endnu mere) sikker i din yogapraksis.

Bonus: Teknik: Hundestræk

En kort video, hvor jeg gennemgår teknikken i Hundestrækket. Jeg viser dig, hvordan du kommer ind og stå i et godt Hundestræk, så du kan mærke alle goderne af det fremfor at kæmpe dig igennem.

Bonus: Afspænding

En 16 minutters afspænding, som du kan bruge for sig selv, når du lige har brug for en pause i løbet af dagen – eller når du har været på måtten med en af de andre videoer.

Alt det praktiske

Startdato: 8. august 2022
Slutdato: 21. december 2022

Pris:
5.450 kr.
Kan også betales i 4 rater á 1.500 kr.

Alt materiale er dit til evigt eje, så du kan tage kurset igen eller vende tilbage til bestemte moduler, når du har behov for det. Min sparring i Facebook-gruppen og Q&A’s slutter d. 21. december 2022.