+45 3021 9686   |   yoga@yogamatha.dk

Ayurvedisk yogakonsultation

Når du kommer til en individuel konsultation hos Govind, er det hele dig, der er i fokus. Det er hele din mentale, fysiske og følelsesmæssige tilstand og sundhed, som bliver taget i betragtning, og Govind taler og rådgiver dig ud fra de ayurvediske og yogiske principper, som komplementerer og styrker hinanden. Govind hjælper dig til at blive klogere på dig selv og giver dig råd og redskaber, som du kan bruge i din hverdag. Redskaber som du kan bruge til at skabe mere harmoni og balance i både krop og sind.

Konsultationen omfatter tre hovedelementer:

  • Holistisk sundhedsvurdering, der dykker ned i din sammensætning af krop/sind, din personlighed og livssituation.
  • Vejledning, hvor ayurvediske råd og principper inddrages, i henhold til din sammensætning af krop/sind og tilstand.
  • Vejledning i fysiske øvelser/asanas for at afbalancere netop din sammensætning af krop/sind og den specifikke tilstand

Govind laver sundhedsvurderingen gennem en dybere samtale, hvor han undersøger din nuværende fysiske, følelsesmæssige og mentale sundhed. Govind bruger sin store indsigt og årelange erfaring indenfor yoga, ayurveda, astrologi og håndlæsning til at give dig nærværende og håndgribelige anbefalinger til netop dine personlige behov.

Govind har stor erfaring i at rådgive alle slags mennesker med alle de udfordringer, som man kan have i sit liv. Du vil derfor møde en rolig afbalanceret mand, som rådgiver dig i en hyggelig og afstressende atmosfære men på yderst professionel vis. Intet er for stort eller småt. Govind vil altid kunne fortælle dig, hvordan du kan bringe mere harmoni ind i dit liv til glæde for dig og dine nærmeste.

Du kan se en lille film her, hvor Govind forklarer lidt om en konsultation.

Det praktiske

Dato:
Lørdag d. 17. oktober – Der er tider fra kl. 09.00 til kl. 20.30
Søndag d. 18. oktober – Der er tider fra kl. 09.00 til kl. 20.30

Pris:
En times individuel ayurvedisk yogakonsultation koster 1.000 kr.

Book en konsultation:
For at booke en konsultation med Govind hos yoga matha skal du skrive til yoga@yogamatha.dk eller ringe til os på 3021 9686, så finder vi en ledig tid til dig.

Når du har booket en konsultation, sender vi dig en velkomstmail med praktiske oplysninger, såsom betaling, bekræftelse af konsultationstid m.v.

Om Govind

Govind er født og opvokset i Indien. Han har gennemgået sin spirituelle udvikling under vejledning fra flere oplyste mestre fra Himalaya til Trivandrum. Han ved derfor hvad han snakker om, når han videreformidler den traditionelle indiske yogafilosofi, der også indbefatter pranayama. Yoga drejer sig nemlig i høj grad også om at styrke sindet og øge livskvaliteten generelt. Og så drejer det sig om at skræddersy sin yogapraksis med udgangspunkt i sin egen personlighed.

Govind er kendt for sin uhøjtidelige og nærværende måde at undervise på med masser af livsvisdom og humor. Da Govind har boet i Danmark sammen med sin kone Anna Marie de sidste 11 år, har han en særlig og veludviklet evne til at forene den indiske yogafilosofi med den danske kultur på en håndgribelig og relevant måde.

Du kan læse mere om Govind og Anna Marie lige her

Betingelser

Afbud:
Hvis du har brug for at melde afbud, skal det ske senest 24 timer før din konsultation. Melder du afbud senere end 24 timer før din konsultation, skal du betale for konsultationen.

Aflysning:
Hvis Govind bliver nødt til at aflyse en konsultation, tilbagebetales det fulde beløb, såfremt der er forudbetalt.